Menu

Astrologi

4. januar 2017 - Alternative behandlingsformer

Astrologi ( stjernelære)
Horoskoptydning er kunsten ud fra stjernernes stilling på himmelen i fødselsøjeblikket, at kunne forudsige fremtidige begivenheder og menneskets skæbne. Astrologien er en flere tusinde år gammel videnskab, der bygger på den antagelse, at alt hvad der fødes i dette øjeblik, bærer dette øjebliks præg. Før vor tidsregning var astrologiens forudsigelser relateret til store begivenheder, som krige, naturkatastrofer  kongelig og fyrstelige begivenheder. Siden hen er astrologien blevet mere personrelateret. Vores store astronom og astrolog, Tycho Brahe, udarbejdede således i 1577 horoskop for den nyfødte kongesøn Chr. IV. 

Der er mange mennesker, som mener at astrologien er en form for vejviser eller retnings -giver for ens liv, samtidig med at astrologien er et arbejdsredskab, hvor man selv kan blive i stand til, at sætte ting som man ønsker i gang, på det rette tidspunkt når stjernerne er gunstige. Der er mange som mener at den indsigt  astrologien giver, kan belyse og løse personlige problemer og samtidig kan fungere som en livs vejviser.

Men der er mange ting som der skal tages hensyn til når et horoskop skal tydes , så en erfaren astrolog vil altid være at foretrække. Horoskopet kan oplyse dig om dine evner, talenter, stærke og svage sider. Din sjæls livs mission vil sammen med dine nuværende og fremtidige udfordringer blive belyst. Du vil få inspiration og vejledning, i hvordan du kan arbejde med dig selv på en god måde.

Man kan bruge astrologien på mange måder. Udover fødselshoroskoper kan man lave synastrihoroskoper, det er horoskoper for to, som viser hvordan man passer sammen, som regel i parforhold, men de kan også bruges til partnerskaber i virksomheder og lignende. Der er øjeblikshoroskoper, som laves på det tidspunkt et spørgsmål stilles, og bruges til at finde svaret på spørgsmålet.

Ascendanten er: “Det punkt i zodiaken ( dyrekredsen) der var ved at stå op på himmelen ved fødslen”, månepositionen, planeternes position og alle aspekter mellem disse har indflydelse på personen
Udfra ascendanten bestemmes de tolv huse, som viser hvilke områder i livet, elementerne i horoskopet påvirker. Soltegnet bestemmes af hvilket tegn i zodiaken (dyrekredsen) som solen var ud for, ved fødslen. og regnes ofte som det vigtigste element i et fødselshoroskop.
Astrologi er mere end noget andet et redskab, hvor du kan hente viden om dig selv og andre.