Ved Kinesisk diagnose stilles der 4 centrale undersøgelsesmetoder:

Ved Kinesisk diagnose bruges der 4 centrale undersøgelsesmetoder: Hvor patienten bliver spurgt om hele sin sygdomshistorie. En vestlig diagnose kan kun give de oplysninger som er indlært ud fra den vestlige medicinske lærdom. Det er ikke nok til at udføre en kinesisk behandling. Der må tænkes kinesisk for at gå ind i denne fremmede terapeutiske begrebsverden som en kinesisk diagnose er baseret på. Der findes ingen tandardbehandlinger, hver gang der stilles en diagnose er der brug for en individuel behandling.
Diagnoseringen går ikke ud på at fortælle hvad du fejler, men at finde dine energimæssige svagheder i , medianer, muskler, knogler, organer, psyke m.m. Samt finde en forklaring på dine symptomer. Denne diagnose kan kun stilles ved at tage hensyn til et helheds-billede af alle symptomer en holistisk diagnose – og enhver behandling indledes derfor med en meget grundig samtale om alle symptomer du har oplevet eller som du kan huske.

• Tunge diagnose, hvor man diagnosticerer efter tungens form, farve, belægning, fugtighed og overfladens udseende. Tungen er som en åben bog, hvor man kan se patientens fysiske såvel som psykiske tilstand.
• Palpation (føle) hvortil pulsdiagnose hører. Der kan måles 28 forskellige slags pulse på 12 forskellige positioner på radialisarterien. Ekkoet af blodstrømmen fra de forskellige områder i kroppen, hvilket bliver målt på indvendige og udvendige årevægge, Ved hjælp af denne puls diagnosen aflæses energi-tilstanden af de indre organer ved at mærke styrke og kvalitet af pulsen, kan man via denne diagnose komme frem til sygdommen årsagen.
• Lægge mærke til kropslugt, stemmens tone lag og styrke og lyden af åndedrættet
• Ørediagnose er et meget præcist redskab. Sygdomme og ubalancer i kroppen kan aflæses i forskellige punkter i ørerne. Sammenlignet med kroppens areal er øret meget lille, men alligevel findes der langt over 100 behandlingspunkter, som ligger meget tæt på hinanden. Det ydre øre gengiver et billede af kroppen, idet hvert organ og hvert kropsområde har sin specielle zone i øret. Ved fejlfunktion i kroppen, vil pågældende punkt i øret være ømt.