Menu

Meditation

5. januar 2017 - Alternative behandlingsformer

Meditation er en metode til selvudvikling, som giver dig fordele ved øget fysisk og psykisk velvære: Meditationen er en åndelig øvelse med mere en  3000 år på bagen, som genopstod herhjemme først i 1960. Det er konstateret at meditation, virker beroligende på nervesystemet, meditationen giver  en stærk åndelig koncentration.
Meditationen udføres gerne  under bestemte ydre betingelser, f.eks. siddestilling eller i lotus stilling eller  i ensomhed. Men kan også udføres i toget på vej til arbejde, men man skal kunne evne at lukke sig inde i sig selv, og ikke lad sig påvirke af støj og uro. Der er ingen regler for hvordan en meditation skal forløbe.

Psykologisk minder tilstanden mere om f.eks. søvn og hypnose end at være vågen.
Ved at rense bevidstheden for sanseindtryk, tænkning, erindring og kropsfornemmelse, kan der opnås en trancelignende tilstand, der efter lang tids træning kan sætte den mediterende i stand til at kontrollere mange processer, f.eks. åndedræ t- hjerteslag og kropstemperatur. Meditation kan forandre dit syn på verden, så du bliver mere bevidst om hvad der foregår omkring og inde i dig. Det er en misforståelse at tro at meditation automatisk fjerner tanker og  ubehagelige følelser. Men gør du det regelmæssigt vil sindet gradvist blive roligere og oplevelsen af dyb indre glæde og ro vil oftere boble op uden nogen egentlig årsag.

Dybt inde i dig har du et indre rum. Det er her alt lykkes for dig og hvor intet går galt. Her er ingen Jantelov, her er der ingen der forstyrrer. Her er du perfekt. Her er himlen altid blå. Målet med meditationen er at komme ind i dette rum, ikke kun i korte glimt, men i længere tid af gangen. Du skal lære at jage skyerne væk , ved tankens kraft og koncentrere dig helt og fuldt om din  opgave. Men først skal du lære at slappe af i kroppen. Realisme er en god ting også når det gælder meditation, meditationen skulle gerne lære os at kontrollere vore tanker og følelser, i stedet for at det er tankerne og følelserne som styrer os.
Det er muligt at opleve et tomt sind uden tanker, hvilket er en ubeskrivelig vidunderlig oplevelse. Andre gange kan man sidde fuldstændig optaget af en ligegyldig tanke, men når man kommer ud af meditationen, kan man alligevel mærke den positive effekt. Efter at have praktiseret meditation et stykke tid, vil du opleve at være mere glad, afslappet og tilfreds og efterhånden vil kreativiteten og koncentrations evnen forøges. En anden udvikling er, at du bliver bedre til at mærke hvad der er godt for dig og derfor bliver bedre til at passe på dig selv.